Caféen på Flyvervej 5

I caféen på Flyvervej 5 kan du komme forbi hver mandag og torsdag kl. 9.30-14 til hyggeligt samvær og en kop kaffe. Du kan slå dig ned og nyde en kop kaffe eller te og få en snak med andre beboere fra området. Om formiddagen kan du deltage i Nørkleklub og om eftermiddagen i Åben Café.  Men du er også velkommen til at komme uden at deltage i disse arrangementer. Der holdes også andre arrangementer og fællesspisninger i caféen og disse annonceres i Bysekretariatets nyhedsbrev og på Bysekretariatets facebookside. Det er også i caféen at du kan møde Djurslands Retshjælp hver mandag kl. 10-12.

Åbningstider:  mandag og torsdag kl. 9.30-14

 

Mad&Mad

I caféen på Flyvervej 5 finder du også Nordbyens nye madsted, Mad&Mad. Her kan du mandag til torsdag kl. 17-19 købe aftensmad - enten til at nyde i den hyggelige café, som åbner kl. 16, eller til at tage med hjem (tag gerne dine egne bøtter med). Om fredagen er der frokostbuffet kl. 12-14.

Det er Strømmen (tidligere Randers Bo- og Erhvervstræning), der driver Mad&Mad på Flyvervej 5. Her vil du møde elever, der er i gang med en STU-uddannelse (særligt tilrettelagt uddannelse). Strømmen samarbejder også med Finderiet på Grenåvej, som har indrettet lokalerne med møbler og nips - som i øvrigt godt kan købes.

Hos Mad&Mad er der fokus på sund og bæredygtig mad. Der vil hver dag være en hovedret, to slags friske tærter, en lækker smagfuld salat samt hjemmebagt brød og rørt smør. Om fredagen er der frokostbuffet med rester fra ugen. Læs mere om menuer, priser og åbningstider på Mad&Mads facebookside.

 

Weltklasse!