Bysekretariatets Nyhedsbrev for April 2021

30-03-2021

 

 

 

Du modtager hermed Bysekretariatets månedlige nyhedsbrev. Her kan du læse nyt om aktiviteter og tilbud til beboerne i Randers Nordby.
God læselyst!

 

 

 

 

 

 

Ny helhedsplan 2021-25
Den kommende boligsociale helhedsplan er nu endeligt godkendt, hvilket betyder at der også i de kommende 4 år vil være en boligsocial helhedsplan i Randers. Vi glæder os rigtig meget til at forsætte arbejdet i Bysekretariatet.

Den boligsociale helhedsplan er udarbejdet i tæt samarbejde med Randers Kommune. Det tættere samarbejdes afspejles såvel på det strategiske niveau som i det daglige arbejde, hvor medarbejdere fra Randers Kommune får deres arbejdsplads i Bysekretariatet.

 

Ny medarbejder
I Bysekretariatet har vi sagt farvel til Sonja og Claire. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke dem for deres gode indsats og vi ønsker dem god vind fremover.

Den 15. marts sagde vi velkommen til Mohammad som bliver en del af det boligsociale team i Bysekretariatet. 

 

 

 

 

Bamsejagten fortsætter
Nordbyen er fortsat invaderet af bamser. De sidder i vinduer i lejligheder, på kontorer og nogle af dem har forvildet sig ud på Nordre Fælled. Vær med på bamsejagten i Nordbyen. Se hvor mange bamser I kan vinke til eller lav en konkurrence om, hvem, der først finder den næste bamse.

P.s. Du kan bidrage til bamsejagten med at sætte en af dine egne bamser i vinduet - eller kontakte Bysekretariatet, så kan du få en af Finderiets bamser til dit vindue.

 

Fællesspisning
Mandag den 19. april inviterer Bysekretariatet til fællesspisning på Nørrebrogade 120.

Hold øje med Facebook og opslag i opgangene 
for yderligere information.

Det koster 30 kr. pr. voksen og er gratis for børn under 14 år (sammen med voksne).

Tilmelding hos Mia på 4214 8607. Betaling over Mobilepay 336476.

 

 

 

 

Corona test Nordbyen
Følg med i åbningstiderne på randers.dk.

Kviktest - Beboerhuset, Flyvervej 1
Tag en kviktest uden tidsbestilling -
den venlige testmetode med en kort vatpind i næsen. 

Børne-PCR-test - Gl. Jennumvej 8, kl.
Der tilbydes PCR-test for børn på 2-12 år og de familiemedlemmer, som ledsager dem, og for voksne, som er nære kontakter eller testet positive med kviktest. 

 


 

Coronavirus
I de seneste uger har vi, sammen med Styrelsen for patientsikkerhed, været rundt i områderne og orienterer om den aktuelle Corona situation. Vi vil gerne takke alle for den gode modtagelse vi har fået.

Hvis du har spørgsmål vedrørende Corona er du velkommen til at kontakte os i Bysekretariatet. For at forhindre smitte med coronavirus er Bysekretariatet kun åbent efter aftale. Så ring og lav en aftale.

På vores facebookside deler vi information fra myndighederne - også på flere sprog - så følg med derinde. 

 

 

 

 

Økonomisk rådgivning
Alle beboere i RandersBolig har mulighed for at få økonomisk rådgivning. Du kan få hjælp til at lægge budget, til at søge forskellige tilskud og til kontakt til kommune og kreditorer. 

Du kan kontakte økonomisk boligsocial medarbejder
Mads Bjerre på tlf. 2290 9388.


 

Månedens tip 
Mandag den 15. marts åbnede SKAT officielt for årsopgørelsen 2020. Husk:

Kørselsfradrag; Du skal selv taste kørselsfradraget (befordringsfradraget). Befordringsfradraget kan du få, hvis du samlet set har mere end 24 kilometer til og fra arbejde. 

Tjek din forskudsopgørelse igennem. Stemmer dit indtægtsgrundlag med det indtastede? Er du f.eks. gået fra arbejde til en offentlig ydelse eller omvendt, så er det vigtigt at få det rettet til, så trækprocenten, herunder jobfradrag og beskæftigelsesfradrag udregnes korrekt.

 

 

 

 

Mad&Mad

OBS Mad&Mad holder lukket i Påsken

Men ellers er der fortsat åbent for take-away. Der er åbent mandag til torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 11-13. Du kan se menuen og priser på Mad&Mads facebookside


 

Nørklecafé
Nørklecaféen holder indtil videre lukket for at forhindre smittespredning med coronavirus. Deltagerne er dog sammen hver for sig og mødes online. Når der åbnes op igen, er det mandag og torsdag kl. 9.30-12.30, du kan være med til hygge og socialt samvær over en kop kaffe i Mad&Mad på Flyvervej 5 - følg med på Bysekretariatets facebookside ang. hvornår der bliver åbnet igen.

 

 

 

Besøg vores hjemmeside bysekretariatet.dk, hvor du kan læse mere om de forskellige aktiviteter i Nordbyen, læse det nyeste nummer af Nordbyposten eller se en film om det boligsociale arbejde.

 

Instagram

Facebookside

Hjemmeside

 

 

 

Copyright © 2020 Bysekretariatet, All rights reserved.

Our mailing address is:
bysekretariatet@msbolig.dk

Bysekretariatet er som en del af boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden omfattet af RandersBoligs persondatapolitik, som du kan læse mere om her
 

 

Weltklasse!