Bysekretariatets nyhedsbrev for februar 2019

01-02-2019

Nyhedsbrev - Februar 2019

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for februar, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger og andre i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen og se en film om det boligsociale arbejde. Du kan læse om persondatapolitik her

Vinterfest

Natur & Ungdom, Aktivitetsforeningen Jennumparken og Bysekretariatet inviterer familier til vinterfest på Nordre Fælled lørdag den 2. februar kl. 15.30-17.30. Vi mødes ved Myretuen og laver lanterner ud af medbragte syltetøjsglas. Derefter går vi i et lanterneoptog gennem skoven, for til sidst at samles omkring bål til varme drikke og sang ved BiStaden. Tilmelding på vinterfest17@gmail.com eller sms til Pia på 2116 2422.

Brandkadetter - nyt hold

Onsdag den 27. februar kl. 18-21 starter et nyt hold brandkadetter. Brandkadetter er et tilbud til både drenge og piger fra 8. klasse og op til 17 år, der har lyst til udfordringer og nye fællesskaber. Der er undervisning og aktiviteter hver onsdag kl. 18-21 på Falcks uddannelsescenter på Langvang og det er gratis at være med. Hvis du har lyst til at være med eller vil vide mere, kna du kontakte Sonja på 4214 8604.

 

Parkrun - ugentligt og gratis 5 km løb

På verdensplan deltager 3 mio. mennesker ugentligt i Parkrun - et gratis 5 km løb med tidstagning - nu også i Randers. Hver lørdag kl. 9 kan du være med til at løbe eller gå 5 km og få taget tid. Så kan du se om du bliver bedre fra uge til uge - eller måske løbe i konkurrence med en flok venner. Parkrun er en social ting og alle kan være med - kom og se om det er noget for dig! Hvis du vil have taget tid skal du først registrere dig på hjemmesiden www.parkrun.dk

Råd til huslejen

I Bysekretariatet kan alle beboere i RandersBolig få økonomisk rådgivning ved henvendelse til Bjarke på 4214 8602 eller Mia Rødsgaard på 2290 9388. Vidste du at du også kan følge Råd til huslejen på facebook? Her kan du få gode råd og tips til hverdagsøkonomi.

Boruvænget inviterer til suppeaften

Torsdag den 28. februar kl. 17.30-19 inviterer Borupvænget på Gl. Hobrovej 136 alle fra lokalområdet til at deltage i en suppeaften. Konceptet er simpelt: Alle sidder ved langborde og spiser suppe og brød sammen, får snakket med andre fra lokalområdet - og overlader madlavningen og opvasken til os. Det koster 35 kr. pr. voksen og 20 kr. pr. barn at deltage - det betales kontant eller med mobilepay ved indgangen. Tilmelding efter først-til-mølle-princip senest den 21. februar via sms med navn og antal børn og voksne til Sonja på 4214 8604.

Der bliver også holdt suppeaften på Borupvænget den 21. marts.

Nytårsappel hos Randers KFUM Fodbold

Randers KFUM Fodbold inviterer gamle og nye medlemmer til nytårsappel på Langvang. Klubben er vært med kyllingelår, pommes frites og en sodavand.

For U12-U14 og Fighters: 16. februar kl. 10.

For U5-U10: 24. februar kl. 12

Dansk og engelsk

Du har mulighed for at gå til undervisning i både dansk og engelsk i Bysekretariatet. Tirsdag kl. 8.30-10.45 er der dansk - her koster det 10 kr. pr. gang at deltage. Tirsdag kl. 11-12.45 er der engelsk - her koster det 25 kr. pr. gang at deltage. 

Dansk og engelsk tilbydes i samarbejde med AOF Randers, som del af projekt Nordlys, Folkeoplysning i Nordbyen. Tilmelding foregår enten ved at ringe til AOF på tlf. 8643 0000 eller til første undervisningsgang.

Fællesspisninger

Hver måned er det muligt at deltage i fællesspisninger et sted i Nordbyen. Her kan du komme selv eller tage familien med til en hyggelig og afslappet aften uden madlavning og i godt selskab. Det koster 30 kr. pr. voksen og børn under 14 år er gratis.

Tirsdag den 5. februar kl. 17 i festlokalet på Nørrebrogade 120. Menuen står på italienske kødboller af kalvekød med pasta og salat. Husk eget service!! Tilmelding hos Mia på 4214 8607.

 

Gratis rådgivning

Djurslands Retshjælp tilbyder gratis juridisk rådgivning i Nordbyen hver mandag. De kan hjælpe med juridiske spørgsmål og problemstillinger - og ingen spørgsmål er for store eller små og du kan være anonym. Retshjælpen er tilstede i Bysekretariatet på Flyvervej 5 hver mandag kl. 14-17. Der er ingen tilmelding - du møder bare op og tager en plads i køen! Du kan læse mere om Djurslands Retshjælp på deres hjemmeside.

OBS! Pr. 1. marts er Retshjælpens træffetid i Bysekretariatet kl. 13-16.

Børneklub i Vangdalen

Red Barnet Ungdom holder børneklub i Vangdalen hver onsdag kl. 16.30-18.30. Alle børn i alderen 3-12 år er velkomne til et par hyggelige timer i og ved lokalerne på Ved Byskellet 3-5, kld. hvor de frivillige laver forskellige aktiviteter for og med børnene. Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage.

6. februar: Bordfodboldturnering og fri leg

13. februar: Lukket pga. vinterferie

20. februar: Hemmelig aktivitet

27. februar: Fri leg

 

Parkcafeen

I Parkcafeen på Flyvervej 5 har du mulighed for at nyde et måltid mad, tage en kop kaffe sammen med andre beboere i området, låne en computer, læse dagens gratisavis eller tage et spil. Mandag og torsdag er der også mulighed for at deltage i Nørkleklub om formiddagen og Åben café om eftermiddagen.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.30 og fredag kl. 8.30-11. 

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18 og om fredagen er der morgenmadsbuffet/brunch for kun 35 kr. kl. 9-10.

Du kan købe gavekort til brunch i Parkcafeen. Bemærk at Parkcafeen har vinterferielukket i uge 7.

Se oplysninger om menu og gældende priser her.

Lørdagsklub i Vangdalen

Hver lørdag kl. 17-21 mødes en gruppe kvinder og deres børn i Ved Byskellet 3-5, kld. til en hyggelig snak og socialt samvær. Der er kaffe og te på kanden og man skiftes til at medbringe lidt kage. Én gang om måneden skiftes man til at medbringe noget mad.

Hvis du har lyst til at være en del af fællesskabet, så kom forbi og mød nogle af dine naboer, Børn skal være ledsaget af en voksen. For flere oplysninger kan du kontakte Diana på 4214 8613 eller Yeter på 4699 1232.

 

Nyt fra Skt. Andreas Kirke

Fontænen er et tilbud til alle over 30 år om socialt samvær og aktiviteter. Det foregår hver tirsdag  kl. 9-12 i Andreashuset på Hadsundvej 79.

Foodbank Her bliver der indsamlet og udleveret langtidsholdbar mad og hygiejneartikler til de mest trængende. Du kan aflevere donationer i kirkekontorets åbningstid. Her kan man også få udleveret en færdigpakket pose med madvarer.

Kirke og kødsovs er en kort gudstjeneste og gratis aftensmad for børn og børnefamilier. Næste gang er tirsdag den 5. februar kl. 17. Tilmelding med navn og antal børn og voksne på tlf. 8643 2902 eller kontor@andreaskirke.dk

Fastelavnsfest lørdag den 2. marts kl. 14. Der indledes med en børnegudstjeneste og derefter følger der tøndeslagning for både børn og voksne, og der rundes af med fastelavnsboller og varm kakao. Det er gratis at deltage og alle er velkomne - både med og uden udklædning. Tilmelding på kontor@andreaskirke.dk eller på tlf. 8643 2902 senest onsdag den 27. februar.

Bålmad for mænd

Mænds mødesteder inviterer alle mænd over 18 år til at mødes omkring bålmad på Nordre Fælled søndag den 10. februar kl. 11-14. Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig. Det sker enten på mail anders@frivilligvaerket.dk eller på sms på 29 79 04 05 senest fredag den 8. februar.

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. tirsdag og fredag kl. 18-20 - og indimellem om lørdagen. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og der er altid kaffe på kanden. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.

Hold øje med opslag og facebook for foreningens aktiviteter.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparkens afd. 27, 28, 56 eller 104 betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.

 

Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen mødes en gang om ugen til hyggeligt samvær og forskellige aktiviteter.

Hver fredag i Andreashuset på Hadsundvej 79 kl. 10.30-14.30. Alle kvinder og piger over 15 år er velkomne.

 

Nordbyens Motion

Aktiviteterne i Nordbyens Motion:

Mandag kl. 19-20: Zumba med Sevgi i Nørrevangsskolens lille gymnastiksal

Tirsdag kl. 19-20: Vandgymnastik med Marianne i Nørrevangsskolens svømmehal (bemærk tillægspris på 75 kr)

Onsdag kl. 16.30-17.30: Pilates med June i Pigernes gymnastiksal på Randers Statsskole

Onsdag kl. 17.30-18.30: Yoga med June i Pigernes gymnastiksal på Randers Statsskole

Torsdag kl. 19-20.30: Afspænding og callanetics i Nørrevangsskolens lille gymnastiksal

OBS! Hold på Nørrevangsskolen er aflyst pga. skolefest i uge 6 og alle hold holder ferie i uge 7.

Tilmelding og indmeldelse foregår ved at overføre kontingentet på 300 kr (husk evt. rabat ved Sjov for børn eller tillægspris på vandgymnastik) til foreningens konto (5395 0537022). Du skal angive tlf., email, fødselsdato og hold - navn og adresse skulle gerne komme automatisk.

Følg med på foreningens facebookside, hvorigennem du også kan kontakte bestyrelsen.

 

Nordre Fælleds Venner

Gågruppen mødes hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen på Flyvervej 5 til en gåtur i naturen i samarbejde med Ældre Sagen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Følg med på foreningens facebookside for at se andre aktiviteter og smukke billeder fra området.

Du kan blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem for at deltage i foreningens aktiviteter.

 

 

 

 

Persondataforordning

Bysekretariatet er som del af boligforeningen Møllevænget & Storgaarden omfattet af RandersBoligs persondatapolitik, som du kan læse her.

I forbindelse med at du tilmeldte dig dette nyhedsbrev opgav du navn og email-adresse. Disse oplysninger bruges udelukkende til at sende nyhedsbreve til dig og vil aldrig blive videregivet til tredjepart. Du kan afmelde nyhedsbrevet her

 

Har du kommentar eller nyheder til nyhedsbrevet, er du velkommen til at sende en mail til sonja@msbolig.dk

Weltklasse!