Bysekretariatets nyhedsbrev for november 2020

02-11-2020

 

 

 

 

Du modtager hermed Bysekretariatets månedlige nyhedsbrev. Her kan du læse nyt om aktiviteter og tilbud til beboerne i Randers Nordby.
God læselyst!

 

En smuk efterårsdag på Flyvervej. 

 

FritidsTjansen
Da Bjarke har fået nyt arbejde, overtager Jarek arbejdet med FritidsTjansen. Derfor er det fremover Jarek, der skal kontaktes, hvis du - eller dit barn - er i alderen 13-17 år og har brug for vejledning omkring det at få et fritidsjob. Jarek træffes på 4214 8613, på mail jbi@msbolig.dk eller via facebook.

Grill, suppe og refleksjagt i Vangdalen
Torsdag den 12. november kl. 16.30 er der udendørs hygge ved udekøkkenet i Vangdalen. Her bliver der grillet pølser af både svinekød og kylling og serveret dejlig varm hjemmelavet suppe. Du og din familie kan være med til et refleksløb rundt omkring i området. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding senest den 11. november til Jarek på 4214 8613 eller Mia på 4214 8607. Arrangementet bliver holdt udendørs og der bliver taget forholdsregler i forhold til corona. Derfor bedes I også om at have eget service med.
 

 

 

 

 

 

 

Mad&Mad
Mad&Mad er åbent mandag til torsdag kl. 12-19 og fredag kl. 11-13. Her kan du nyde et måltid mad eller købe take-away med hjem. Du kan se menuen og priser på Mad&Mads facebookside. I denne uge er der f.eks. en lækker lasagne, braiseret kalvebov og jordskoksuppe på menuen på de forskellige dage.

Foreninger og andre i Nordbyen
I Nordbyen er der aktivt foreningsliv. Det giver mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, som rollespil, motion, sociale aktiviteter og naturaktiviteter. Læs mere på vores hjemmeside under aktiviteter, hvor du også kan finde en oversigt over hvor børn og unge kan gå til sport og andre fritidsaktiviteter.

 

 

 

Råd til huslejen
Alle beboere i RandersBolig har mulighed for at få økonomisk rådgivning. Du kan få hjælp til at lægge budget, til at søge forskellige tilskud og til kontakt til kommune og kreditorer. Kontakt Mads på 2290 9388.

 

Månedens tip fra Råd til huslejen
Det kan føles langt til jul, men hvis du har brug for julehjælp, er det allerede i november måned, du skal søge hos de forskellige organisationer. Hvis du har brug for hjælp til at udfylde ansøgningsskemaer, så kan du få det til Nørklecafé i Mad&Mad på Flyvervej 5 hver mandag og torsdag kl. 9.30-12.30.

 

 

 

 

 

 

Familieklub i Jennumparken
Hele Danmarks Familieklub starter en familieklub i Jennumparken i denne uge. Det er en klub for familier, der gerne vil tilbringe et par eftermiddage om måneden sammen med andre familier og en flok frivillige. I Familieklubben i Jennumparken mødes man to gange om måneden i Myretuen - medmindre vejret er rigtig dårligt, så trækker klubben indenfor i Mad&Mad. Du kan læse mere om klubben og tilmelde dig her: https://heledanmarksfamilieklub.dk/vil-du-vaere-med/ Du kan også kontakte projektkoordinator Hannah på 2179 2352.

Coronavirus
Til alle vores aktiviteter sørger vi for at overholde myndighedernes retningslinjer vedrørende hyppig håndvask og afspritning, afstand og at vi ikke er for mange forsamlet. Derfor kan man trygt deltage i vores aktiviteter.
På vores facebookside deler vi information fra myndighederne - også på flere sprog - så følg med derinde. Det er også her vi slår op, hvis vi bliver nødt til at lave om eller aflyse aktiviteter.

 

 

 

 

 

 

Brandkadetter
Der er stadig plads til nye brandkadetter på holdet. Så er du en dreng eller en pige (ja, piger kan også være brandmænd!) i alderen 13-17 år og vil gerne udfordre dig selv og blive en del af et fedt fællesskab er du velkommen på Falcks Uddannelsescenter på Langvangen 1 onsdage kl. 18-21. Du kan også kontakte Sonja på 4214 8604 og lave en aftale. Det er gratis at være brandkadet!

Infrastrukturændringer i Jennumparken
Arkitektens forslag til infrastrukturændringer i Jennumparken er nu blevet godkendt af alle fem boligafdelinger. Forslaget blev til på baggrund af en masse idéer fra beboerne til inddragelsesarrangementer i området og på Nørrevangsskolen. Næste skridt er udbud og licitation og så kan arbejdet starte en gang i det nye år. 

 

 

 

Besøg vores hjemmeside bysekretariatet.dk, hvor du kan læse mere om de forskellige aktiviteter i Nordbyen, læse det nyeste nummer af Nordbyposten eller se en film om det boligsociale arbejde.

 

Instagram

Facebookside

Hjemmeside

 

 

 

Copyright © 2020 Bysekretariatet, All rights reserved.

Our mailing address is:
bysekretariatet@msbolig.dk

Bysekretariatet er som en del af boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden omfattet af RandersBoligs persondatapolitik, som du kan læse mere om her
 

 




 


Bysekretariatet · Flyvervej 5, st. · Randers NØ 8900 · Denmark
 

Weltklasse!