Bysekretariatets nyhedsbrev for oktober 2018

05-10-2018

Nyhedsbrev - Oktober 2018

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for oktber måned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger og andre i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen. Du kan læse om persondatapolitik her

Svampetur på Nordre Fælled

Få et indblik i svampenes verden tirsdag den 2. oktober kl. 16.30 - Lene Kjølner fortæller og tager os med på en kort svampetur. Lene vil først lave en kort introduktion til hvad svampe er og hvilke kendetegn, man skal kigge efter. Derefter vil vi på en kort tur samle så mange forskellige svampe som muligt. Turen afsluttes med en gennemgang af de indsamlede svampe. Arrangementet koster kun 10 kr og varer ca halvanden time.

For mere information og tilmelding ring til AOF på 86 43 00 00 eller klik på linket her

 

Natur og ungdom inviterer nysgerrige til naturaften

Foreningen Natur og Ungdom Randers inviterer nysgerrige voksne til en tips- og trickaften med forslag til grønne børneaktiviteter i Myretuen torsdag den 11. oktober kl. 18.30-20. Foreningen har mange års erfaring i naturaktiviteter og vil gerne dele det med folk, der er interesseret i at lave noget praktisk ude i naturen sammen med børn og familier. Du får noget at vide om foreningens efteruddannelsesmuligheder og om mulighederne for at gå på naturopdagelse på Nordre Fælled. Der vil være smagsprøver på bålmad samt kaffe, te og kage. Tilmelding er ikke nødvendig.

Råd til huslejen

I Bysekretariatet kan alle beboere i RandersBolig få økonomisk rådgivning ved henvendelse. Vidste du at du også kan følge Råd til huslejen på facebook? Her kan du få gode råd og tips til hverdagsøkonomi. Lige nu kan du bl.a. læse om at det allerede nu er tid til at søge julelegat ved Randers Kommune (frist den 5. oktober) og om regler for boligstøtte og hjemmeboende børns indtægt fra fritidsjob.

Snitteværksted i efterårsferien

Natur og ungdom Randers inviterer som en del af børnekulturugen til snitteværksted for børnefamilier ved Myretuen. Det foregår lørdag den 20- okotber kl. 11-14 og alle er velkomne.

Mænds mødesteder - Mad over bål

Mænds mødesteder er et fællesskab for mænd, hvor mænd kan være sammen om meningsfulde projekter i deres eget tempo og i selskab med andre mænd. Mænds mødesteder inviterer mænd fra hele Randers til at deltage i aktiviteten Mad over bål ved Myretuen torsdag den 11. oktober kl. 16.30. Tilmelding og mere info hos Anders i Frivilligværket på 2979 0405 eller anders@frivilligvaerket.dk

FritidsTjansen - nyt forløb

Der er stadig få pladser ledige på et nyt forløb i FritidsTjansen for unge i alderen 13-17 år fra Nordbyen

Der er opstart i morgen tirsdag den 2. oktober kl. 16 med infomøde, herefter er det fire tirsdage i træk, kl. 15-17, hvor vi mødes og sammen bliver i stand til at søge og finde et fritidsjob. Bagefter følger vi op med jer, så vi kommer i mål, og du finder netop dit fritidsjob!

Er du interesseret, så skriv hurtigst muligt til Bjarke og reserver en plads, enten via Messenger eller på nummer: 42148602 eller kontakt Mads Gregersen fra Randers FC på 20761846.

Parkrun - ugentligt og gratis 5 km løb

På verdensplan deltager 3 mio. mennesker ugentligt i Parkrun - et gratis 5 km løb med tidstagning.Og nu kommer Parkrun til Randers Nordby. Fra lørdag den 9. november kl. 9 bliver det ugentligt, men du kan allerede lørdag den 6. oktober kl. 9 være med til en snigstart. Parkrun er en social ting og alle kan være med - kom og se om det er noget for dig!

Fælleshave ved Myretuen - Nordlys

Vil du være med til at gøre fælleshaven ved Myretuen klar til vinteren, kan du være med onsdag den 3. og/eller torsdag den 4. oktober kl. 15-16. Du behøver ikke at tilmelde dig, men kan bare møde op ved Myretuen. 

Fælleshaven er en del af Nordlys - folkeoplysning i Nordbyen

De utrolige år - kursus for forældre

Hvis du er forælder til et barn i alderen 3-8 år, som oplever at have mange konflikter med dit barn, er dette tilbud måske noget for dig. De utrolige år er et kursus for forældre, hvor du lærer at få en god leg med dit barn, lærer at rose og opmuntre barnet, sætter grænser og løser konflikter. Kurset foregår på Nørrevangsskolen og starter mandag den 22. oktober kl. 13.45-16 og fortsætter frem til marts. Der er tilmelding på ppr.randers.dk og du vil blive inviteret til en forsamtale, hvor du sammen med underviserne kan finde ud af om kurset er noget for dig.

Dansk og engelsk - Nordlys

Hver tirsdag har du mulighed for at deltage i undervisning i hhv. dansk og engelsk - eller begge dele - i Bysekretariatet på Flyvervej 5. Dette er en del af projektet Nordlys - folkeoplysning i Nordbyen, som er et samarbejde mellem AOF Randers og Bysekretariatet.

Dansk: Tirsdag kl.8.30-10.45. Det koster 100 kr for 10 mødegange.

Engelsk: Tirsdag kl. 11-12.45. Det koster 250 kr for 10 mødegange.

Fællesspisninger

Hver måned er det muligt at deltage i fællesspisninger et sted i Nordbyen. Her kan du komme selv eller tage familien med til en hyggelig og afslappet aften uden madlavning og i godt selskab:

Mandag den 15. oktober kl. 16 kan du være med til en udendørs madklub ved Myretuen. Menuen står på Sloppy Joes og salat og du kan være med til at lave dessert og spise ude i det fri sammen med andre. Mens de voksne er med til at lave æbledessert, sætter Legepatruljen gang i lege og børnehygge. Det koster 25 kr. pr voksen pr. gang og er gratis for børn under 14 år. Tilmelding hos Claire på 4214 8608 senest den 12. oktober. (Dette arrangement er en del af Nordlys - folkeoplysning i Nordbyen).

Gratis rådgivning

Djurslands Retshjælp tilbyder gratis juridisk rådgivning i Nordbyen hver mandag. De kan hjælpe med juridiske spørgsmål og problemstillinger - og ingen spørgsmål er for store eller små og du kan være anonym. Retshjælpen er tilstede i Bysekretariatet på Flyvervej 5 hver mandag kl. 14-17. Der er ingen tilmelding - du møder bare op og tager en plads i køen! Du kan læse mere om Djurslands Retshjælp på deres hjemmeside.

Børneklub i Vangdalen

Red Barnet Ungdom holder børneklub i Vangdalen hver onsdag kl. 16.30-18.30. Alle børn i alderen 3-12 år er velkomne til et par hyggelige timer i og ved lokalerne på Ved Byskellet 3-5, kld. hvor de frivillige laver forskellige aktiviteter for og med børnene. Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage.

10. oktober: Skattejagt (husk tøj efter vejret)

17. oktober: Lukket pga. efterårsferie

31. oktober: Halloween med græskarudskæring

 

Parkcafeen

I Parkcafeen på Flyvervej 5 har du mulighed for at nyde et måltid mad, tage en kop kaffe sammen med andre beboere i området, låne en computer, læse dagens gratisavis eller tage et spil. Mandag og torsdag er der også mulighed for at deltage i Nørkleklub om formiddagen og Åben café om eftermiddagen.

Parkcafeen har ferielukket i uge 42: 15.-19. oktober.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.30 og fredag kl. 8.30-11. 

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18 og om fredagen er der morgenmadsbuffet for kun 35 kr. kl. 9-10.

Se oplysninger om menu og gældende priser her.

Lørdagsklub i Vangdalen

Hver lørdag kl. 17-21 mødes en gruppe kvinder og deres børn i Ved Byskellet 3-5, kld. til en hyggelig snak og socialt samvær. Der er kaffe og te på kanden og man skiftes til at medbringe lidt kage. Én gang om måneden skiftes man til at medbringe noget mad.

Hvis du har lyst til at være en del af fællesskabet, så kom forbi og mød nogle af dine naboer, Børn skal være ledsaget af en voksen. For flere oplysninger kan du kontakte Louise på 4214 8613 eller Yeter på 4699 1232.

 

Nyt fra Skt. Andreas Kirke

Kirkekrummerne er desværre lukket for tiden pga. sygdom. Hold øje med kirkens facebookside og her i nyhedsbrevet for hvornår de åbner igen.

Babysalmesang onsdage kl. 10-11 i Skt. Andreas Kirke. Tilmelding på vip@andreaskirke.dk.

Salmesang og leg for børn i alderen 1-3 år mandade kl. 9.45 i kirken. Tilmelding på vip@andreaskirke.dk.

Fontænen er et tilbud til alle over 30 år om socialt samvær og aktiviteter. Det foregår hver tirsdag  kl. 9-12 i Andreashuset på Hadsundvej 79.

Foodbank Her bliver der indsamlet og udleveret langtidsholdbar mad og hygiejneartikler til de mest trængende. Du kan aflevere donationer i kirkekontorets åbningstid. Her kan man også få udleveret en færdigpakket pose med madvarer.

Kirke og kødsovs er en familiegudstjeneste efterfulgt af aftensmad for børnefamilier. Næste gang er tirsdag den 30. oktober kl. 17. Det er gratis, men der er tilmelding til spisning torsdagen før på tlf. 8643 2902 eller kontor@andreaskirke.dk

Nordbyposten er udkommet

Nordbyposten er udkommet og er husstandsomdelt i Jennumparken, Glarbjergvejområdet og Vangdalen. Andre er velkomne til at hente et eksemplar i Parkcafeen eller Bysekretariatet..

 

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. mandag, onsdag og fredag kl. 18-20. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og der er altid kaffe på kanden. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.

Oktoberfest i Beboerhuset på Flyvervej 1 lørdag den 20. oktober kl. 18-01. Medlemmer over 18 år inviteres til oktoberfest med mad og musik. Billetter til 100 kr. købes i Parken senest den 19. oktober.

Hold øje med opslag og facebook for foreningens aktiviteter.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.

 

Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen mødes hver fredag til hyggeligt samvær og forskellige aktiviteter i Andreashuset på Hadsundvej 79 kl. 10.30-14.30. Alle kvinder og piger over 15 år er velkomne til hyggeligt samvær.

 

Nordbyens Motion

Aktiviteterne i Nordbyens Motion:

Mandag kl. 16-17: Sjov for børn (fra 2 år iflg. med voksen) i Nørrevangsskolens lille gymnastiksal (rabat på 50 kr, hvis kun dette hold benytes)

Mandag kl. 19-20: Zumba med Sevgi i Nørrevangsskolens lille gymnastiksal

Tirsdag kl. 19-20: Vandgymnastik med Marianne i Nørrevangsskolens svømmehal (bemærk tillægspris på 75 kr)

Onsdag kl. 16.30-17.30: Pilates med June i Pigernes gymnastiksal på Randers Statsskole

Onsdag kl. 17.30-18.30: Yoga med June i Pigernes gymnastiksal på Randers Statsskole

Torsdag kl. 19-20.30: Afspænding og callanetics i Nørrevangsskolens lille gymnastiksal

Tilmelding og indmeldelse foregår ved at overføre kontingentet på 300 kr (husk evt. rabat ved Sjov for børn eller tillægspris på vandgymnastik) til foreningens konto (5395 0537022). Du skal angive tlf., email, fødselsdato og hold - navn og adresse skulle gerne komme automatisk.

Følg med på foreningens facebookside, hvorigennem du også kan kontakte bestyrelsen.

 

Nordre Fælleds Venner

Gågruppen mødes hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen på Flyvervej 5 til en gåtur i naturen i samarbejde med Ældre Sagen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Følg med på foreningens facebookside for at se andre aktiviteter og smukke billeder fra området.

Du kan blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem for at deltage i foreningens aktiviteter.

 

   

 

 

 

Persondataforordning

Bysekretariatet er som del af boligforeningen Møllevænget & Storgaarden omfattet af RandersBoligs persondatapolitik, som du kan læse her.

I forbindelse med at du tilmeldte dig dette nyhedsbrev opgav du navn og email-adresse. Disse oplysninger bruges udelukkende til at sende nyhedsbreve til dig og vil aldrig blive videregivet til tredjepart. Du kan afmelde nyhedsbrevet her

 

Har du kommentar til nyhedsbrevet, er du velkommen til at sende en mail til sonja@msbolig.dk

Weltklasse!