Bysekretariatets nyhedsbrev for oktober 2020

01-10-2020
Du modtager hermed Bysekretariatets månedlige nyhedsbrev. Her kan du læse nyt om aktiviteter og tilbud til beboerne i Randers Nordby.
God læselyst!

P.s. Nordbyposten er også udkommet og omdelt i området - se den her
I efterårsferien er der legepatrulje og andre aktiviteter for børn og unge
Legepatrulje i efterårsferien
I efterårsferien er der legepatrulje rundt omkring i områderne. Her kan børn komme og være med til de aktiviteter de unge i legepatruljen finder på.
Mandag den 12. oktober kl. 15-17 er der legepatrulje i Vangdalen og mødestedet er ved Bysekretariatets lokaler i Ved Byskellet 3-7, kld. (altanside).
Tirsdag den 13. oktober kl. 12-14 er der legepatrulje i Glarbjergvejområdet og her er mødestedet ved Falken.
Onsdag den 14. oktober kl. 12-14 er legepatruljen med til feriefrokost i Myretuen.
Feriefrokost i Myretuen
Onsdag den 14. oktober kl. 12-14 er der feriefrokost ved Myretuen. Vi laver varm bålmad med sæsonens høst og du kan lave dit eget grillbrød med urter fra smagshaven. Bagefter er der hygge med sød båldessert. Undervejs laver legepatruljen aktiviteter for børn. Det er gratis at deltage, men der er tilmelding senest mandag den 12. oktober til Mia på 4214 8607 eller Claire på 4214 8608. (Man skal medbringe eget service!)

 
 
 
Krea i Myretuen
Torsdag den 15. oktober kl. 13-15 er der kreative aktiviteter i Myretuen for børn og unge i alle aldre. Her skal vi lave efterårsdekorationer og andet vi finder på. 
Snitteværksted
Lørdag den 17. oktober kl. 13-15.30 er der snitteværksted med Natur og Ungdom ved Myretuen. Der er besøg af Snitte-Steen, som viser hvad der kan lade sig gøre at snitte i træ - en fulg, en mus, en paddehat eller måske en ske. Bagefter kan du være med til at lave pizza i kagedåse over bål.
Basketball - Get2sport
I efterårsferien er det muligt at deltage i to dages baskeball camp. Randers Cimbria inviterer drenge og piger i alderen 10-16 år til sjove timer med skud, driblinger, rebounds og kampe. Det foregår torsdag den 15. og fredag den 16. okotber kl. 12-15 på Nørrevangsskolen. 
Tilmelding foregår ved et tilmeldingsarrangement/infoaften tirsdag den 6. oktober kl. 17 ved Myretuen - her får man også et stykke pizza!
Hvis man ikke kan deltage i arrangementet, kan man fra den 7. oktober kontakte Jarek på 4214 8613 og høre om der er ledige pladser.
Hyggefodbold
Mandag den 12. oktober kl. 11-14 er der hyggefodbold for drenge og piger i alderen 10-14 år på Langvang (Mariagervej 180). Det er Randers KFUM, der inviterer i samarbejde med Get2sport og det er gratis at deltage. Kl. 14 er der kaffe på kanden til de forældre, der kommer forbi. Pga. covid-19 er der et begrænset antal pladser og derfor tilmelding hos Jarek på 4214 8613 eller Christian Maureira fra Get2sport op 2243 8577.
 
 
Mad&Mad
Mad&Mad er åbent mandag til torsdag kl. 12-19 og fredag kl. 11-13. Her kan du nyde et måltid mad eller købe take-away med hjem. Du kan se menuen og priser på Mad&Mads facebookside. Der er ansat en ny leder af Mad&Mad, han hedder Henning og han giver sikkert en kop kaffe, hvis du kommer forbi for at hilse på!
Foreninger og andre i Nordbyen
I Nordbyen er der aktivt foreningsliv. Det giver mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, som rollespil, motion, sociale aktiviteter og naturaktiviteter. Læs mere på vores hjemmeside under aktiviteter, hvor du også som noget nyt kan finde en oversigt over hvor børn og unge kan gå til sport og andre fritidsaktiviteter.
 
Råd til huslejen
Alle beboere i RandersBolig har mulighed for at få økonomisk rådgivning. Du kan få hjælp til at lægge budget, til at søge forskellige tilskud og til kontakt til kommune og kreditorer. Kontakt Mads på 2290 9388.

 
Månedens tip fra Råd til huslejen
Har du et barn, der gerne vil gå til noget sport, men du har ikke råd til at betale kontingent? Så er der hjælp at hente. Bor du i Vangdalen, Jennumparken eller Glarbjergvej, kan du få hjælp til at søge kontingentstøtte hos Mia (tlf. 4214 8607) eller Jarek (tlf. 4214 8613). Bor du udenfor disse områder, kan du kontakte dit barns idrætsforening og høre om mulighederne for støtte.
 
 
Naturklub ved Natur og Ungdom
Natur og ungdom har en naturklub for børn og unge i alderen 6-13 år, der giver oplevelser i naturen hele året rundt. Naturklubben har hjemsted ved Myretuen og mødes ca. to gange om måneden. Nogle gange holder naturklubben også åbne arrangementer, som snitteværkstedet, du også kan læse om her i nyhedsbrevet. Forældre er også velkomne til at deltage. Man kan komme og prøve at være med et par gange inden man melder sig ind. F.eks. på lørdag den 3. oktober kl. 13-15.30, hvor der er krible krable jagt i vandkanten eller lørdag den 31. oktober kl. 13-15.30, hvor der skal laves halloween-lygter af roer. 
Coronavirus
Til alle vores aktiviteter sørger vi for at overholde myndighedernes retningslinjer vedrørende hyppig håndvask og afspritning, afstand og at vi ikke er for mange forsamlet. Derfor kan man trygt deltage i vores aktiviteter.
På vores facebookside deler vi information fra myndighederne - også på flere sprog - så følg med derinde. Det er også her vi slår op, hvis vi bliver nødt til at lave om eller aflyse aktiviteter.
 
Er du en legeglad superhelt?

Bliv frivillig i Hele Danmarks Familieklub. Der er allerede et team af frivillige klar, men der må meget gerne komme flere med på holdet – måske er det dig vi mangler.
Klubben mødes to gange om måneden, og holder til i Myretuen på Nordre Fælled i naturskønne omgivelser med gode muligheder for leg og friluftsliv. Hvis vejret driller rykker klubben indenfor hos Mad&Mad.
Din baggrund er ikke vigtig - du skal bare have lyst til at hygge, lege og spise sammen med klubbens børnefamilier.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte projektkoordinator Hannah på 2179 2352. Læs mere og tilmeld dig her.

Familieklub i Jennumparken
Som sagt, så starter Hele Danmarks Familieklub en familieklub i Jennumparken. Det er en klub for familier, der gerne vil tilbringe et par eftermiddage om måneden sammen med andre familier og en flok frivillige. I Familieklubben i Jennumparken mødes man to gange om måneden i Myretuen - medmindre vejret er rigtig dårligt, så trækker klubben indenfor i Mad&Mad. Du kan læse mere om klubben og tilmelde dig her: https://heledanmarksfamilieklub.dk/vil-du-vaere-med/ Du kan også kontakte projektkoordinator Hannah på 2179 2352.
 
 
Brandkadetter

Der er fuld gang i undervisningen af brandkadetter: B-C-udlægning, strålerør og udvendig ophalning er ved at blive en del af ordforrådet og det er fedt at køre i sprøjten (som er en brandbil) og prøve kræfter med røgdykning.
Der er stadig plads til nye brandkadetter på holdet. Så er du en dreng eller en pige (ja, piger kan også være brandmænd!) i alderen 13-17 år og vil gerne udfordre dig selv og blive en del af et fedt fællesskab er du velkommen på Falcks Uddannelsescenter på Langvangen 1 onsdage kl. 18-21. Du kan også kontakte Sonja på 4214 8604 og lave en aftale.

Børnekulturuge
I efterårsferien i uge 42 er der et væld af gratis aktiviteter for børn og deres familier, som del af BørneKulturUgen. Bl.a. har Randers Bibliotek en række forskellige aktiviteter. Der er teater, prinsessebal, aktiviteter i naturen og meget mere. Se mere på www.bornekulturugen.dk
 
Besøg vores hjemmeside bysekretariatet.dk, hvor du kan læse mere om de forskellige aktiviteter i Nordbyen, læse det nyeste nummer af Nordbyposten eller se en film om det boligsociale arbejde.
Weltklasse!