Nyt fra Bysekretariatet - august 2020

04-08-2020

 

View this email in your browser

 

 

Du modtager hermed Bysekretariatets månedlige nyhedsbrev. Her kan du læse nyt om aktiviteter og tilbud til beboerne i Randers Nordby.
God læselyst!

 

I denne uge er 40 børn fra Nordbyen til Get2Sport-fodboldskole på Langvang

 

Sommerudflugter for familier
I denne sidste uge af sommerferien er der også et par udflugter for familier bosat i helhedsplanens
område (Glarbjergvejområdet, Vangdalen og Jennumparken). Udflugterne bliver annonceret på Bysekretariatets facebookside, hvor der også bliver nærmere oplysninger om tilmelding. Så følg endelig med på facebook

Udflugterne er, ligesom en del af vores andre sommerferieaktiviteter, en del af Sommersjov i Randers Kommune, se mere her: www.randers.dk/sommersjov, hvor du også kan se andre åbne aktiviteter rundt omkring i Randers Kommune.


 

Fællesspisning i Vangdalen
Torsdag den 20. august er der grillhygge i Vangdalen. Der er leg og hygge fra kl. 16.30 og kl. 17 er grillen varm. Kom alene eller med familien - eller med en nabo - og hyg dig med os i udekøkkenet ved boldbanen. Man medbringer selv kødet eller pølser til grillen og vi forbereder salat, kartoffelsalat og brød. Det koster 15 kr. pr. voksen og børn under 14 år er gratis. Tilmelding til Mia på 4214 8607 senest den 19. august.

 

 

 

 

 

 

Nørklecafé
Fra mandag den 10. august er der igen åbent i Nørklecaféen på Flyvervej 5. Der er åbent hver mandag og torsdag kl. 9.30-12.30 for hygge og socialt samvær over en kop kaffe. Alle er velkomne - med og uden håndarbejde. Anbefalinger om afstand og afspritning overholdes, så man kan føle sig tryg.

De utrolige år - et forældrekursus
Er du forældre til børn i alderen 3-8 år og oplever alt for mange konflikter, skæld ud og dårlig stemning i hverdagen og ønsker at få vendt disse mønstre? Så er der et tilbud om et forældrekursus for dig/jer! Kurset har første mødegang mandag den 7. september kl. 13.45-16 og det foregår i Nordbyen. Hvis du vil vide mere om kurset kan du ringe til gruppeleder fra PPR, Maiken Hougaard på 2131 1321 eller til Mia på 4214 8607.

 

 

 

 

Råd til huslejen
Alle beboere i RandersBolig har mulighed for at få økonomisk rådgivning. Du kan få hjælp til at lægge budget, til at søge forskellige tilskud og til kontakt til kommune og kreditorer. Kontakt Bjarke på 4214 8602 eller Mads på 2290 9388.

 

Månedens tip fra Råd til huslejen
Månedens tip fra Råd til huslejen er en lille reklame for Genbrugssport. Genbrugssport er et samarbejde mellem Bysekretariatet og Randers Kommune om at genbruge alt det fine idrætstøj og udstyr, der bliver glemt rundt i kommunens idrætshaller. Så hvis du eller dit barn mangler idrætstøj, kan du være heldig at du kan få det helt gratis. Kontakt medarbejderne i Bysekretariatet for at aftale, hvornår du kan komme forbi.

 

 

 

 

 

 

Kom ud at gå med Bysekretariatet
Tirsdag den 4. august kl. 19 har du mulighed for at komme med Nantana på sommerens sidste gåtur rundt i  området. Tempoet og længden af turen bestemmes af de fremmødtes ønsker og vejret - som skulle være perfekt til en aftengåtur. Alle er velkomne og der er ingen tilmelding - man møder bare op ved Flyvervej 5.

Foreninger og andre i Nordbyen
I Nordbyen er der aktivt foreningsliv. Under normale forhold er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, som rollespil, motion, sociale aktiviteter og naturaktiviteter. Læs mere på vores hjemmeside under aktiviteter, hvor du også som noget nyt kan finde en oversigt over hvor børn og unge kan gå til sport og andre fritidsaktiviteter.

 

 

 

Mad&Mad
Mad&Mad har i uge 32 åbent tirsdag-fredag kl. 11-13. Fra uge 33 er vi tilbage til hverdagen og åbningstiderne bliver mandag til torsdag kl. 12-19 og fredag kl. 11-13. Her kan du nyde et måltid mad eller købe take-away med hjem. Du kan se menuen og priser på Mad&Mads facebookside.

Gratis retshjælp
Der er fortsat muligt at få gratis juridisk rådgivning ved Djurslands Retshjælp - fra uge 33. For tiden er det dog kun telefonisk, suppleret af mail og facetime. Telefonen er åben mandag kl. 10-15, torsdag kl. 9-14 og 17-19 og fredag kl. 10-13 på tlf. 2892 8015.

 

 

 

Besøg vores hjemmeside bysekretariatet.dk, hvor du kan læse mere om de forskellige aktiviteter i Nordbyen, læse det nyeste nummer af Nordbyposten eller se en film om det boligsociale arbejde.

 

Instagram

Facebookside

Hjemmeside

 

 

 

Copyright © 2020 Bysekretariatet, All rights reserved.

Our mailing address is:
bysekretariatet@msbolig.dk

Bysekretariatet er som en del af boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden omfattet af RandersBoligs persondatapolitik, som du kan læse mere om her
 

 

 


Bysekretariatet · Flyvervej 5, st. · Randers NØ 8900 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp

Weltklasse!