Park Run
Parkrun er et godt tilbud til dig, der gerne vil løbe eller gå sammen med andre
Hver lørdag kl. 9 kan alle interesserede deltage i et motionsfælleskab på Nordre Fælled.
Det er gratis og uforpligtigende at være med til Parkrun, og det kræver intet medlemskab. Alt hvad du skal gøre, er at tilmelde dig via eventens hjemmeside.
Over hele verden bliver der på ugentligt basis løbet Park Run. Det er fællesskab og bevægelse i naturen. På Nordre Fælled løbes der hver lørdag, og her er der blandt andet kommet deltagere fra Norge og Tyskland.
Arrangørerne af Parkrun har hver gang en officiel tidstager og løbsleder med. Det er frivilligt om, du vil have oplyst tiden. Løbefællesskabet arrangeres af frivillige, og der tilbydes te og kaffe efter løbeturen.
Sted: “Myretuen” for enden af Gl. Jennumvej ved Nordre Fælled (8930 Randers NØ).