Ung i institutioner

Ung i institutioner

Ung i Institutioner er et lommepengejob for unge i boligområder omfattet af den boligsociale helhedsplan. Formålet er at give de unge deres første erfaringer med arbejdslivet, styrke deres sociale kompetencer og skabe stærkere tilknytning til lokalområdet.

Randers Kommune ansætter 11 unge i lommepengejob, hvor de hver arbejder 2 timer om ugen i en institution. Her bidrager de – i samarbejde med det pædagogiske personale – med små aktiviteter som leg, højtlæsning, kreative projekter og lettere praktiske opgaver.

Inden opstart gennemfører de unge et kort uddannelsesforløb, der forbereder dem på opgaverne og de får hjælp med praktiske forhold som fx oprettelse af NEM-konto.

I ansættelsesperioden har de unge faste kontaktpersoner, der fungerer som rollemodeller i hverdagen. Derudover kan en boligsocial medarbejder støtte og vejlede dem – både i konkrete udfordringer og i overgangen til et ordinært fritidsjob.